Søg

Audiograf 14

'In Space No One Can Hear You Scream'

Scroll down for English summary

Universet er et uendeligt lydtomt rum. Det faktum til trods handlede AUXs første audiograf i 2008 om netop lyd og universet. For selv om der ikke umiddelbart er nogen lyd derude, så er lyden helt afgørende, når mennesket skal forholde sig til verdensrummet.

Vi sætter selv lyd på universet ved at oversætte stråling og radiobølger til lyd, og vi sender beskeder afsted i form af data og radiobølger, så andre intelligente væsner en dag måske vil opdage vores lille planet.



For langt de fleste mennesker er forestillingen om universet helt ubegribelig. Selv videnskabens opdagelser og udregninger er i det store billede ret begrænsede. Vi har brug for at skabe myter og fantasier for at kunne forholde os til universets uendelighed. Universet er på mange måder en abstraktion, som vi prøver at indfange gennem fiktion og kunst. Og her spiller lyd og musik en særlig rolle, måske fordi de - ligesom universet - er sanselige, abstrakte og drømmegødende størrelser.

Videnskaben gør jævnligt nye revolutionerende opdagelser om universet, men hvis vi virkelig skal på rumrejse, så foregår det i vores fantasi, levendegjort af kunstnere, filmskabere og forfattere.

Aftenens program udspillede sig i dette spændingsfelt mellem kunst, videnskab og populærkultur og bestod af to spor: et formidlingsprogram og en en-aftens udstilling.

 

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Planetariet indledte aftenen med at fortælle om, hvordan vi kan tale om lyd i universet – og hvordan det er muligt at lytte til universets fænomener. Mellem videnskabelige forklaringer og anekdoter blev der afspillet lyd-oversættelser af vores syngende sol og rytmiske pulsarer, og oplægget sluttede med historien om Voyager Gold Records, menneskes hilsen til fjerne planeter. Læs mere om Voyager Gold Records her og find links til musik og lyde.



Herefter overtog astrofysiker Ib Lundgaard fra DTU Space scenen og introducerede nogle af universets fantastiske kompositioner. Fire lydoptagelser baseret på målinger foretaget af Voyager rumsonderne, da de passerede forbi Saturns ringe og måner, strømmede ud gennem højtalerne, mens Lundgaard kortlagde den videnskabelige baggrund for lydene.

I pausen kunne publikum på egen hånd opleve en række kunstneriske installationer og populærkulturelle præsentationer, alle med fokus på lyd og kommunikation i verdensrummet.

Ann Lislegaards Science Fiction 3112 kvidrede metallisk fra én af Planetariets trappekonstruktioner, den ensomme astronaut i Jacob Tækkers video Satellite kunne opleves i foyeren og i rotunden midt i Tycho-salen sang den amerikanske performancekunstner Laurie Andersen med radarer.

Sekvenser fra tre ikoniske rumfilm, Stanley Kubrick’s 2001: A Space Odessey, Robert Zemeckis’ Contact og Steven Spielbergs Nærkontakt af tredje grad (1977) flimrede i en mellemgang, ’Sounds of the Earth’ lydcollagen fra Voyager Gold Records summede i et hjørne af Tycho-salen og i et andet hjørne kunne man gennem hovedtelefoner høre AUXs lydcollage om verdenshistoriens første thereminkoncert for aliens.

Efter pausen ringede AUX op til kunstneren Adam Hyde, som i kunstnerkollektivet Radioqualia har arbejdet med oversættelse af universets fænomener til lyd. Via skype fra Amsterdam fortalte Adam Hyde om projektet Radio Astronomy, hvor Radioqualia i samarbejde med radioteleskoper har givet mennesker over hele verden adgang til universets bjergtagende lyde gennem radiobølger og streamning over internettet. For langt de fleste mennesker er det svært at forholde sig til universet på baggrund af data og grafer, men når tallene oversættes til lyd kan vi opleve verdensrummet med vores sanseapperat og forholde os til universet gennem kroppen.



Aftenens sidste indslag var en screening af videoen Satellite af den danske videokunstner Jacob Tækker. Bagefter fortalte Tækker om, hvordan videnskab og især populærkultur har inspireret ham i forbindelse med videoen. Læs mere om Satellite her.



AUX afrundede aftenen med et lille uddrag af sci-fi litteraturens tidligste overvejelser om kommunikation i verdensrummet: Jules Vernes Rejsen til Månen fra 1865. Og hermed sluttede den første af tre audiografer om universet, som AUX præsenterer i 2008.

Audiografen var arrangeret i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium og DTU Space og støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg.
Foto: Sanne Juel Böckhaus

English summary
Audiograph # 14 / In Space No One Can Hear You Scream 

The universe is an immense silent void. Nevertheless, AUX’s first audiograph in a trilogy on outer space was concerned with just that. At Tycho Brahe Planetarium, AUX set out to investigate the notion of sound in outer space within science, art and popular culture. Through talks, recordings and installations, the event reflected human attempts to communicate with the universe and reveal its secrets. 

Two leading astrophysicists submitted the audience to radio waves transformed into vibrant soundscapes. Spectacular recordings of magnetic waves from Saturn and its rings and moons were played. The presentations made clear how aural translations of space phenomena have made sound an important premise for understanding human relations to the universe.

After the break, Australian sound artist Adam Hyde joined the discussion via Skype and talked about listening to space, and later Danish video artist Jacob Tækker screened his video Satellite followed by a talk on the importance of sound and music in the work. An exhibition embracing popular cultural films as well as sound works was installed through-out the planetarium allowing popular space myths to communicate with both scientific and artistic takes on the universe.